Handelsbetingelser for Marketingkontoret

Aftalens parter
Aftalen indgås mellem kunden (“deltageren”) og virksomheden Mette fra Marketing ApS CVR-nummer: 45874273. Ved tilmelding til Marketingkontoret accepterer deltageren nedenstående betingelser.

Opstart af forløbet
Jeg forbeholder mig retten til at udskyde eller helt at aflyse opstarten af Marketingkontoret, hvis antallet af tilmeldte vurderes at være for lavt til at sikre kvaliteten af forløbet. I sådanne tilfælde opkræves der naturligvis ingen betaling, og eventuelt indbetalte beløb refunderes.

Aflysninger, sygdom og force majeure
Jeg forbeholder mig retten til at aflyse eller flytte en undervisningssession i tilfælde af sygdom, dødsfald eller anden akut hændelse.
Aflysninger vil så vidt muligt blive varslet i god tid.
Alle aflyste sessioner vil blive erstattet med en ny dato eller leveret som optagelse.
Der ydes ikke refusion for aflyste live-sessioner, da materialet altid gøres tilgængeligt efterfølgende.

Hvis jeg på grund af dårligt internet i lokalområdet ikke kan gennemføre en planlagt live-session, vil jeg enten finde et alternativt tidspunkt eller dele en optagelse efterfølgende og besvare spørgsmål.

Ved force majeure-hændelser – som fx strejke, naturkatastrofer, myndighedspåbud og andre situationer uden for min kontrol – kan planlagte aktiviteter blive udskudt eller aflyst. Jeg kan ikke holdes ansvarlig for sådanne hændelser, og der ydes ikke refusion.

Medlemskab og binding
Der er ingen binding. Medlemskabet fortsætter fra måned til måned, indtil deltageren selv opsiger det.
Opsigelse skal ske senest dagen før en ny betalingsperiode starter. Medlemskabet opsiges direkte i kursusplatformen.
Påbegyndte måneder refunderes ikke – uanset årsag.
Hvis deltageren melder sig ud og senere ønsker at tilmelde sig igen, sker det til den på det tidspunkt gældende pris.

Forløbet holder faste pauser:

  • Hele juli måned (der faktureres ikke for juli).
  • Fra den 20. december til den 15. januar (der faktureres ikke for januar).

Medlemskabet sættes automatisk på pause i disse perioder og genoptages uden yderligere handling fra deltageren.

Herudover tages der forbehold for ferier, som varsles i god tid. Det kan betyde, at enkelte oplæg flyttes.

Early bird-medlemskaber følger samme vilkår – der er ingen binding, men købet for første måned er bindende (se afsnittet om Fortrydelsesret).

Bonus ved 3, 6 og 12 måneder forudsætter, at der har været sammenhængende medlemskab uden opsigelse i hele perioden. Ferieperioder uden betaling tæller ikke med som en betalt periode. Det vil sige, at medlemskab i januar og medlemskab i juli ikke tæller med i optjening af bonus.

Betaling
Betaling sker forud for hver måned.
Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms.
Medlemskab sælges kun til erhvervskunder (B2B).
Manglende betaling medfører, at adgangen til Marketingkontoret straks lukkes.
Påbegyndte måneder refunderes ikke.

Betaling sker via betalingskort (Stripe). Beløbet trækkes automatisk hver måned, indtil medlemskabet opsiges.

Ved tilmelding i september og oktober 2025 trækkes første betaling 1. november, når forløbet starter. 

Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret på medlemskab af Marketingkontoret. 

Rettigheder og brug af materiale
Alt materiale (videoer, guides, artikler, oplæg, optagelser mv.) tilhører Mettekorshoj.dk og er beskyttet af ophavsret.

Materialet er udelukkende til personlig brug for betalende medlemmer.
Det er strengt forbudt at kopiere, dele, distribuere eller på anden vis gøre materialet tilgængeligt for andre.
Overtrædelse medfører øjeblikkelig eksklusion uden refusion samt muligt retsligt efterspil.

Adfærd i fællesskabet
Deltagere forventes at bidrage respektfuldt i forum og spørgerunder.
Diskrimination, chikane eller anden uacceptabel adfærd medfører eksklusion uden refusion.

Ansvarsfraskrivelse
Marketingkontoret giver redskaber, sparring og viden til at udvikle marketing og forretning.
Resultater afhænger af deltagerens egen indsats. Der gives ingen garanti for bestemte resultater, omsætning eller indtjening.

Jeg kan ikke holdes ansvarlig for drift, nedbrud eller ændringer hos tredjepartsplatforme som fx Meta, Google, Lumant eller andre systemer, der anvendes i eller uden for forløbet.

Ændringer i forløbet
Jeg forbeholder mig retten til løbende at ændre indhold, struktur, format og tidspunkter for live-sessioner og live-forum i Marketingkontoret for at sikre højeste kvalitet og relevans. Væsentlige ændringer vil blive varslet på forhånd.

Persondata og fortrolighed
Deltagerens oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Det er ikke tilladt at dele andres spørgsmål, cases eller personlige oplysninger uden samtykke.

Optagelser og brug af indhold
Live-sessioner optages og gøres tilgængelige for medlemmerne.
Ved deltagelse accepterer deltageren, at egne spørgsmål eller bidrag kan indgå i optagelserne.
Optagelserne er udelukkende til brug for medlemmer og må ikke deles udenfor Marketingkontoret.

Priser og ændringer
Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms.
Jeg forbeholder mig retten til at ændre priser fremadrettet. Eksisterende medlemmer beholder dog deres pris, så længe de ikke afbryder medlemskabet.

Teknisk adgang
Det er deltagerens ansvar at have en stabil internetforbindelse og udstyr (pc, mobil, software) til at kunne deltage i live-sessioner.
Jeg kan ikke holdes ansvarlig for tekniske problemer hos den enkelte deltager.

Brug af AI og tredjepartsværktøjer
Marketingkontoret kan inddrage eksempler på brug af AI og andre tredjepartsværktøjer. Deltageren er selv ansvarlig for licenser, betingelser og brug af disse.

Ophør af forløbet
Jeg forbeholder mig retten til til enhver tid at bringe Marketingkontoret til ophør med virkning til udgangen af en kalendermåned. Allerede opkrævede beløb for igangværende måned refunderes ikke, og der opkræves ikke yderligere betaling herefter.

Opsigelse af medlemskab fra arrangørens side
Jeg forbeholder mig retten til at afbryde en deltagers medlemskab ved overtrædelse af betingelserne (fx deling af materiale, uacceptabel adfærd eller manglende betaling).
Opsigelse sker uden refusion af påbegyndt måned.

Ved væsentlig misligholdelse (fx manglende betaling, deling af materiale eller gentagne brud på aftalen) kan medlemskabet ophæves uden varsel og uden refusion af påbegyndte måneder.

Eksterne omkostninger
Marketingkontoret kan omfatte gennemgang af systemer, platforme eller annonceringsmetoder, der kræver særskilte udgifter (fx annonceringsbudget på Meta/Google, e-mailsoftware, AI-værktøjer eller andre tredjepartslicenser).
Disse udgifter er ikke inkluderet i prisen for Marketingkontoret.
Det er deltagerens eget ansvar at afholde udgifter til eventuelle eksterne systemer, software eller annoncering.

Kommunikation og varsling
Al kommunikation vedrørende medlemskab, ændringer og varsler foregår via e-mail.
Det er deltagerens ansvar at sikre, at kontaktoplysninger er opdaterede, og at e-mails læses løbende.

Kontakt
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller til betingelserne, kan du altid skrive til: hej@metteframarketing.dk 

Medlemskabets personlige karakter
Medlemskab af Marketingkontoret er personligt og må ikke deles, overdrages eller anvendes af andre end den tilmeldte deltager uden forudgående aftale.

Målgruppe og anvendelse
Marketingkontoret er udelukkende rettet mod erhvervskunder. Ved tilmelding bekræfter deltageren, at medlemskabet anvendes i erhvervsmæssigt regi.

Lovvalg og ændringer i betingelser
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal til en start afgøres ved Retten i Aarhus.

Jeg forbeholder mig retten til at ændre handelsbetingelserne med rimeligt varsel. Ændringer varsles via e-mail.

Version 1 – 7. september 2025