Velkommen til! Mit navn er Mette Korshøj
Jeg hjælper virksomheder med at få styr på deres marketing – strategisk, lavpraktisk og i et sprog, der er til at forstå. For det er der, jeg trives bedst: Når der er en rød tråd, og blikket er rettet mod et mål. Jeg har været ansat, leder og specialist. Siden 2020 er det foregået i min egen biks, hvor jeg har hjulpet både små og mellemstore virksomheder med at skabe effektfulde marketingkampagner.
+ 10 års erfaring med digital marketing
Jeg har tidligere siddet inhouse i forskellige private virksomheder med ansvar for hele marketingindsatsen, og jeg har været Head of Social & Content på et bureau. I 2020 valgte jeg at gå selvstændig, fordi jeg savnede ærlig, effektiv og gennemsigtig marketing, der faktisk skaber resultater.
Uddannet fra Journalisthøjskolen
Jeg har læst kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus – med strategi, målgruppeforståelse og contentproduktion som omdrejningspunkt. Det var særligt den digitale vinkel, der fangede mig, og som jeg siden har dykket 100 % ned i.
Gift og mor til to
Mine kunder er mine kollegaer på afstand. Jeg holder af et tæt og ærligt samarbejde – hvor vi lærer hinanden at kende. Så jeg kan forstå, hvad du har på spil, og så vi sammen rammer rigtigt i både stil og retning. Jeg deler også glimt fra min hverdag, så du kender mennesket bag markedsføringen. Det gør det hele lidt sjovere 😊
Jeg arbejder med marketing, der virker
Ikke det, der bare ser pænt ud i en rapport. Ikke det, der lyder smart i en pitch. Men det, der rent faktisk skaffer kunder og bygger relationer.
Det betyder også, at jeg stiller spørgsmål. At jeg blander mig. At jeg tager ansvar – som var det min egen forretning. Jeg siger ikke ja til alt. Men når vi arbejder sammen, får du én, der vil det. Som ser det hele – og som får tingene til at ske.
Jeg er en “lige ud af posen”-type
Mine kunder beskriver mig som varm, ærlig og tryg at arbejde sammen med.
(Og som én, der siger tingene, som de er – men med stor respekt og nysgerrighed.)
Det passer nok meget godt. For selvom jeg elsker data og struktur, så er det altid menneskene bag, der driver mig. Relationerne. Indsigterne. Det, vi bygger op sammen.
Når jeg ikke laver marketing, finder du mig i haven, ved vandet eller i skoven med mine to børn, Astrid og Valdemar. Jeg har base i Skødstrup, hvor jeg bor med min familie – og for mig er hele værdien ved det selvstændige liv, at jeg kan give mine børn præcis den opvækst, jeg ønsker for dem.
Jeg er selvstændig, fordi det er det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig.
Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skabe mening for dig også.

Det siger andre
Klar til at samarbejde?
Jeg arbejder ikke med alle, men med dem, hvor kemi, ambitioner og behov matcher. Hvis du kan se dig selv i noget af det, du har læst, så lad os tage en uforpligtende snak. Det starter altid med en samtale.
Book en intro-snak via kalenderen, eller kontakt mig ved at klikke på knappen herunder.