Opfølgning på leads: Sådan gør du det personligt uden at spilde tid

Du har sikkert leads, der klikker, læser og besøger din hjemmeside igen og igen.
Men hvis du ikke følger op – på en ordentlig måde – risikerer du, at de forsvinder.

Og så er det ikke fordi, de ikke var klar. Det var bare, fordi du ikke var det.

Hvem skal du følge op på?

Opfølgning handler ikke om at mase sig på. Det handler om at tage dem i hånden, der allerede har vist interesse.

  • Kig på din data – fx i dit e-mail-system (ActiveCampaign, Mailchimp, Klaviyo eller lignende).
    Se efter:
  • Hvem åbner dine mails igen og igen?
  • Hvem klikker, men handler ikke?Hvem downloader noget og så forsvinder?
  • Hvem besøger din “ydelser”- eller “kontakt”-side flere gange?

Det er ikke kolde kontakter. Det er mennesker, der overvejer dig – og som venter på, at du gør næste skridt nemt.

Hvorfor følge op?

Det handler sjældent om at sælge på stedet.

Det handler om at:

  • Bevæge dem tættere på en beslutning
  • Holde dem varme
  • Skabe relation

For når behovet opstår, er det dig, de husker – hvis du har været top-of-mind.
Ellers ringer de bare til din konkurrent, fordi den stod der først.

Sådan skriver du en god opfølgningsmail

Opfølgning skal være personligt, respektfuldt og brugbart.

Her er tre eksempler, du kan bruge direkte:

1)

“Jeg har samlet en mini-guide med de vigtigste spørgsmål, du skal stille, hvis du overvejer [indsæt ydelse]. Giver det mening, at jeg sender den din vej?”

2)

“Vi har for nylig hjulpet en virksomhed med [konkret problem]. Jeg har skrevet en kort case – vil du have den?”

3)

“Hvis du går med overvejelser omkring [emne], tager jeg gerne en kort, uforpligtende sparring. Sig til – så finder vi en tid.”

Det er simpelt. Det er relevant. Og det skaber reel dialog.

Pas på ikke at blive creepy

Ja, du kan se, at nogen har besøgt din “ydelser”-side flere gange.
Men lad være med at skrive: “Jeg kan se, du har kigget – skal vi tage en snak?”

De fleste bryder sig ikke om at føle sig overvåget.

👉 Gør i stedet dét her: Del en case, en guide eller et indlæg om netop det emne, de har vist interesse for – og send det kun til dem.

Så føles det relevant, ikke overvåget.

Gør det skalerbart

Start manuelt og byg system på, når du kan se, det virker:

  • Gennemgå dine data én gang om måneden
  • Følg op på 5–10 personer eller segmenter
  • Gem skabeloner og automatisér det, der gentager sig

Det behøver hverken være teknisk, tidskrævende eller smart i en fart.
Det skal bare gøres.

Klar til at sætte din opfølgning i system?

Det bedste af det hele? Alt det her kan automatiseres, uden at miste personligheden.
Så får du en “supersælger på autopilot”, der arbejder for dig døgnet rundt.

👉 Har du brug for hjælp til at sætte system, e-mails og flows op?

Det er præcis det, jeg hjælper virksomheder med som ekstern marketingansvarlig.
Kontakt mig, så gør vi din opfølgning både enkel og effektiv.

Mette Korshøj Pedersen
Hej@metteframarketing.dk

 

 Mette Korshøj Pedersen

Mette Korshøj Pedersen

Jeg gør marketing nemt for dig

Du skal ikke jonglere med tusinde bolde. Du skal bare vide, hvad du vil opnå, og så sørger jeg for, at vi når derhen.

Seneste indlæg

Lad os holde forbindelsen!